En dag bad Michael Ancher min farmor om gå til farvehandleren for sig. Hun var en lille pige den gang, og boede i huset overfor Anna og Michel Ancher i Skagen.
Som børn gemte de sig ellers ofte for malerparret, fordi de ikke gad stå model tre timer i solen, når de blev spurgt, og fordi de enten kun fik 25 øre eller tre tørre vaniljekranse for ulejligheden, har min farmor fortalt. Men denne gang var det en tur til farvehandleren, som hun indvilligede i.
Hele vejen til farvehandleren gentog min farmor igen og igen navnet på den tube maling, hun var sendt i byen for at købe. Tilbage hos Michael Ancher spurgte hun, hvorfor hans billeder var så dyre, når nu malingen kun havde kostet 50 øre. Hertil svarede han hende, at ”Det er kunsten at kunne”.
At kunne!
Vi kan alle noget
Ikke, at jeg på nogen måde vil sammenligne mig med Michael Ancher, men et par ting har vi dog til fælles: En længere uddannelse og mange års erfaring i grafisk fremstilling.
Og trods det, kan jeg en gang i mellem ikke lade være med at tænke – lidt smågrinende af mig selv – at en dag gennemskuer mine kunder mig, ser, at jeg intet kan, at det hele er varm luft, og jeg jeg slet ikke kan tillade mig den timepris, jeg tager. Gennemskuer, at det jo bare er mig 🙂
Så tænker jeg på alle de andre fagpersoner, som hver især også har deres KUNNEN efter årevis af erfaring (og måske får samme tanker som mig?). Og at det er fantastisk at kunne trække på deres specifikke kompetencer, når der er noget, jeg ikke kan selv. At vi kan bruge hinandens kunnen.
Set i større hele, bliver jeg lidt højstemt – brugen af netværk og samarbejde, som danner en smuk ring.
Så altså: Skal du have hjælp til det, du ikke kan, men som vi kan, så tag fat på os.
PS. Maleriet ”Vil han klare pynten?” hænger på Skagens Kunstmuseer, og er malet af Michael Ancher. Den pegende fisker er i øvrigt min tipoldefar.
