25 sprog er gået igennem 4PLUS4’s hænder de senere år: dansk, engelsk, svensk, grønlandsk, tysk, fransk, spansk, portugisisk, polsk, estisk, rumænsk, græsk, tyrkisk, georgisk, tjekkisk, kroatisk, montenegrinsk, ungarsk, russisk, ukrainsk, aserbajdsjansk, usbekisk, tadsjikisk, arabisk og thai.
Vi taler et par af dem – nogle bedre end andre. De fleste kan vi ikke et ord af.
Eksempler på det
Vi har lavet medicinske håndbøger til sundhedspersonale på ukrainsk. En folder på thai til sexarbejdere i Danmark om, hvor de kan finde hjælp og støtte. Hæfter på arabisk om anbringelse af børn i plejefamilier. Plakater på montenegrinsk om antibiotika til lægers venteværelser.
Fælles for dem alle: vi har ikke kunnet læse teksten. Men vi har stadig kunnet se, om layoutet holder.
Her kan du se et eksempel på en opgave med flere sprog.
Sådan tjekker vi en tekst, vi ikke kan læse
Når en tekst findes i flere sprogversioner, holder vi dem op mod hinanden rent visuelt: Stemmer antallet af afsnit? Går de samme tal igen de rigtige steder? Følger opsætningen med, når teksten bliver længere eller kortere – for det gør den ofte, alt efter sprog. Tysk fylder typisk mere end dansk. Arabisk læses fra højre mod venstre, hvilket vender hele layoutlogikken. Nogle sprog, som thai, adskiller ikke ord med mellemrum på samme måde som latinske sprog, hvilket stiller andre krav til, hvordan tekst brydes om.
Det er ikke korrekturlæsning – det er kunden altid selv ansvarlig for. Det er en visuel kontrol af, om designet stadig fungerer, uanset hvilket sprog det bærer.
Hvorfor det handler om mere end sprog
Sproget er kun den ene halvdel af opgaven. Den anden halvdel er, hvem der skal læse teksten. En sundhedsfaglig medarbejder, en udsat borger, en sagsbehandler eller en beslutningstager har vidt forskellige behov – i sprogniveau, i tone, i hvor meget information der kan stå på én side.
For nogle af sprogene – blandt andet engelsk, tyrkisk og arabisk – er dokumenterne også blevet gjort tilgængelige efter PDF/UA, WCAG og EN 301 549. Her handler det ikke kun om sprog og layout, men om at en skærmlæser rent teknisk kan tolke strukturen korrekt, og at kontraster og navigation fungerer for svagtseende brugere. Det er ikke standard for alle 25 sprog, men det viser, hvor langt arbejdet kan gå, når tilgængelighed er en del af opgaven fra start.
Konklusionen
Vi forstår ikke teksten på de fleste af de 25 sprog, vi har arbejdet med. Men vi forstår, hvem der skal læse den, og hvad de har brug for for at kunne bruge den – uanset om det er en lægefaglig manual, en informationsfolder eller et opslag i et venteværelse.
Det er den del af opgaven, der ikke kan oversættes. Den skal designes.
