Håndbog om domfældte

Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning
– 4. udgave

For Social- og Boligstyrelsen har 4PLUS4 designet håndbogen siden 1. udgave i 2018 – og siden fulgt op med opdateringer i samme design. Den nye 4. udgave er først og fremmest en opdatering af lovgivningen, og samtidig den udgave, hvor vi har givet håndbogen et nyt grafisk design, så kommunale medarbejdere, tilsynsførende og andre fagpersoner får et endnu tydeligere overblik i et omfangsrigt dokument.

Opdateret lovgivning, ny struktur

Denne udgave er først og fremmest en lovgivningsmæssig opdatering. Men vi har samtidig brugt lejligheden til at gøre håndbogen lettere at navigere i: hvert kapitel indledes nu med et helsides foto, der skaber tydelige pauser og overblik i et omfangsrigt dokument. De gennemgående ikoner er udvidet, så læseren hurtigere kan finde faktabokse, cases og eksempler.

Tilgængelighed ned i detaljen

Nogle faktabokse er for lange til at være på én side. For en seende læser markerer vi det med en lille pil, der viser “boksen fortsætter her”. Men for en bruger, der får siden læst højt af en skærmlæser, ville den slags visuelle markører bare være forstyrrende støj – pilen giver ingen mening som lyd. Derfor er den kodet, så skærmlæseren simpelthen springer den over. Resultatet er to forskellige, men lige gode læseoplevelser af samme dokument.

Til hvem

Håndbogen henvender sig til ansatte ved sociale myndigheder og boformer, der arbejder med borgere dømt til tilsyn eller anbringelse — og er relevant for tilsynsførende, værger, forsvarsadvokater og andre med opgaver på området.

Kunde:
Social- og Boligstyrelsen

Andre lignende opgaver

Nationale retningslinjer

Retningslinjer for sagsforløb med anvisninger og lovgivning.

Visitkort

Videnscenter for Hørehandicap
Visitkort som del af visuel identitet.
To kataloger om kvalitetsstandarder.

Katalog

Rudersdal Kommune
Katalog over kommunens kvalitetsstandarder i Social og Sundhed.

Whitepaper

Upstream Partners
Biodiversitet som verificeret resultatlag i finansielle instrumenter.