Jubilæumslogo

Og vinderern er en ko

Da Skagen Turistforening, Skagen Handelsstandsforening, Skagen Havn og Skagens Museum hver havde 100-årsjubilæum over tre år, udskrev de en logokonkurrence.

Logoet skulle bruges til at markedsføre Skagen som et sted, hvor der er oplevelser hele året rundt.

Vi tog udgangspunkt i det, der er, og altid har været billedet på Skagen, nemlig naturen: Lyset, havet, stranden. Og når man går tur på stranden, kan man være heldig at finde sten med hul i. Lokalt kaldes de også for en ko. Mange bruger de køer, de finder, til at hænge på en snor, og hvor man så kan hænge dem som pynt på husvæggen udenfor.

Dermed skaber man sammenhæng og helhed – og netop denne tanke var det, der gav os idéen til at sammenkæde de fire jubilarer samtidig med, at naturen blev omdrejningspunktet.

Logoet blev udvidet til også at omfatte flere farvevarianter og udtryk, lige som det fik tilføjet navne som Gastronomy og Nature for at promovere specifikke områder.

Logoet er blandt andet også brugt til postkort, forklæder, muleposer og indgraveringer.

Kunde:
Skagen Turistforening
Skagen Havn
Skagen Handelsstandsforening
Skagens Museum

Andre lignende opgaver