Visuel identitet

To gange

To gange har vi fået lov til at lave visuel identitet til Det Centrale Handicapråd.

Første gang designede vi logoet sammen med nyt design til hjemmesiden. Til den visuelle identitet hørte blandt andet også skrifttypevalg, visitkort med braille (blindskrift) og brevpapir.

For Det Centrale Handicapråd er alle mennesker lige. Det skulle afspejles i deres nye identitet. Logoet, hvor man kan læse et stort H, består af en række streger i forskellig farve og tykkelse, som fletter sig ind i hinanden. De viser, at vores veje og liv – uanset størrelse eller udseende – krydser hinanden konstant.

I anden runde – hvor logoet stadig anvendes – har vi opdateret designmanualen med blandt andet nye skrifttyper og farver. Disse farver anvendes også på en ny hjemmeside, som vi dog ikke har lavet.

Aksel fra 4PLUS4 kom med et godt og rammende bud, da Det Centrale Handicapråd skulle have ny visuel identitet på nettet og nyt logo. Vi kunne straks genkende os selv i udspillet og Aksel var meget lydhør overfor vores små ændringsforslag. Det gav en nem og tryg proces for alle parter.

Andreas Jull Sørensen
Sekretariatschef
Det Centrale Handicapråd

Kunde:
Det Centrale Handicapråd

Andre lignende opgaver

Visuel identitet

Samrådet
Skoler for autisme – oppefra set den voksne, som kærligt tager barnet ind til sig.

Visuel identitet

Museernes Grønne Akademi
Visuel identitet med grøn omstilling blandt danske museer.

Visuel identitet

Mandecentret
Visuel identitet og designmanual til krisecentre for voldsramte mænd.

Visuel identitet

Danida Fellowship Centre
Logo, hvor Danmark vises midt i verden.