Sundhed i kommunerne
Da Sund By Netværket, som blandt andre samarbejder med flere kommuner om sundhed, skulle have ny visuel identitet, tog vi udgangspunkt i deres hidtidige udtryk. For at skabe en genkendelighed til det gamle udtryk, flyttede vi rundt på og justerede det grafiske udtryk samt tilføjede nye.
For også at skabe en visuel identitet med ensartethed i udtrykket, placerede vi en lille farvet bjælke i øverste venstre hjørne af alle publikationer – en bjælke som kan skifte farve ud fra designmanualen.
Forsider har altid en hvid ramme, og billedet eller illustrationen har i bunden en gennemsigtig, hvid bjælke, hvor titlen står. Den suppleres af den hvide cirkel, hvor logoet er placeret. I samme cirkel kan der også placeres to logoer, hvis en publikation fx er et samarbejde mellem Sund By Netværket og en kommune.
Samtidig blev skrifttype, farvepalette og grafik opdateret.
Vores samarbejde med Aksel og Beatriz igennem en årrække bygger på utrolig behagelig dialog, stort engagement og en rolig hånd.
4PLUS4 har taget stor del i Sund By Netværkets designlinje, som appellerer professionelt – med en skarp sans for detaljer sammen med en god portion kreativitet.
Kunde:
Sund By Netværket