Visuel identitet

Manden i centrum

Hvis vores liv går skævt, er det en stor hjælp, at nogen står klar til at gribe. Hos Mandecentret udfører de et kæmpe og prisværdigt arbejde i syv forskellige danske byer, hvor mænd, som har været udsat for for vold i hjemmet, kan søge hjælp, vejledning og bosted.

Mandecentrets arbejde kan karakteriseres ved dialog. Dialog med manden. Dialog for samme rettigheder, når livet ikke er i balance. Dialog for at ophæve tabu. Dialogen ses i deres bomærke, som kan tolkes som en taleboble.

Designguiden repræsenterer et helhedsorienteret syn på familien, med udgangspunkt i manden.

Når manden er i forbindelse med Mandecentret, er hans liv ikke i balance, og det er i mere eller mindre grad blevet skævt eller vredet ud af led. Det illustreres grafisk med de skæve livsstreger og skæve bokse. De skæve vinkler kan tolkes som både at være ude af balance samt at være på vej tilbage i balance.

Farverne symboliserer Mandecentrets fokus på naturen som værktøj i deres arbejde med manden. Farverne repræsenterer de nordiske elementer og det nordiske klima.

Designmanualen er blandt andet omsat til Mandecentrets årsberetninger.
Se en af Mandecentrets årsberetninger her.

Aksel og Beatriz gav den tryghed, personlige kontakt og hurtige håndtering som vi havde brug for og som jeg havde søgt efter længe. Deres idegenerering og forståelse for vores organisation har gjort samarbejdet let, effektivt og problemfrit. Aksel (4PLUS4) leverer høj kvalitet og professionalisme, samtidig med at være jordnære og varme samarbejdspartnere. Jeg vil til hver en tid anbefale 4PLUS4 til andre virksomheder, både hvad angår faglig sparring på grafisk levering og eksekvering af grafiske produktioner.

Chastine Nygaard Engqvist
Presse- og kommunikationschef
Mandecentret

Kunde:
Mandecentret

Andre lignende opgaver
Foto af logo som del af visuel identitet.

Visuel identitet

Danmarks Kunstbibliotek
Kongekrone sammen med bibliotekets fire hovedområder, som er farvesat efter interiør.
Grafik til visuel identitet.

Visuel identitet

Friluftsrådet og Sund By Netværket
Projekt Naturfriske Fællesskaber er et samarbejde mellem Friluftsrådet og Sund By Netværket

Visuel identitet

Sund By Netværket
Opdateret visuelt udtryk til sundhedsnetværk.

Visuel identitet

GenBryggen
Ny identitet til genbrugsbutik, hvor bomærket viser, at ting går fra hånd til hånd.